
Rejsen med at starte egen virksomhed begyndte tilbage i 2021, hvor jeg i en periode fik lavet eyelash extensions hos en vippetekniker. Jeg blev simpelthen så træt af, at man hele tiden skulle have lavet opfyldninger, nemlig omkring hver 2. eller 3. uge afhængigt af hvor skarpe ens vipper skulle stå. Herudover koster det jo gerne i hvert fald ca. 500-700 kr. hver gang - og nogle steder langt mere. Jeg satte mig derfor for at finde en bedre løsning; oprindeligt egentlig kun til mig selv, men da jeg endelig fandt løsningen, følte jeg, at andre mennesker også skulle vide, hvor nemt og billigt det kan være at få sine drømmevipper.
Før jeg fandt min løsning, lavede jeg en masse research, og jeg faldt bl.a. over magnetiske vipper, som skulle fæstnes med en magnetisk eyeliner. Men da jeg normalt ikke selv bruger makeup til daglig og desuden altid har hadet at lægge eyeliner, tiltalte konceptet mig ikke synderligt.
Senere opdagede jeg magnetiske clip-on vipper, som jo hverken kræver makeup eller lim - og det er lige præcis dem, vi sælger på shallow.dk den dag i dag. Jeg har selv brugt vipperne lige siden, jeg fandt dem.